Sådan måler vi effekten af vores due diligence-indsatser

Hos Nybo Workwear arbejder vi systematisk med at forebygge, reducere og håndtere negative påvirkninger på mennesker og miljø i vores værdikæde.

For os er det ikke nok at gennemføre aktiviteter. Vi ønsker også at forstå, om de virker.

Derfor følger vi udviklingen gennem konkrete KPI’er og andre målepunkter. Nogle KPI’er viser, om en indsats er blevet gennemført. Andre viser, om indsatsen faktisk har ført til forbedringer hos leverandører eller arbejdstagere.

Vores målesystem udvikles løbende. På nogle områder har vi allerede flere års data. På andre områder, blandt andet leveløn og ansvarlige indkøbspraksisser, etablerer vi først egentlige effektmålinger fra 2027.

Centrale KPI’er

Fokusområde

KPI

Status

Næste skridt

Klagemekanismer

Andel Tier 1-produktionsleverandører med anonym klagemekanisme

Klagemekanismer er implementeret og monitoreres hos vores Tier 1-produktionsleverandører.

Fra 2027 udvides rapporteringen med kategorier for de registrerede klager.

Medarbejderklager

Antal rapporterede klager

Antallet indsamles årligt som en del af vores leverandørdata.

Kategorisering skal gøre det muligt at identificere tilbagevendende problemstillinger og følge mere målrettet op.

Audits og corrective actions

Status på opfølgning efter sociale audits

I 2026 er opfølgningen efter to relevante Tier 1-audits afsluttet, mens opfølgningen efter én audit fortsat er i gang.

Åbenstående forhold følges, indtil tilstrækkelig dokumentation for korrigerende handling foreligger.

Leveløn

Implementering af Living Wage Pilot Programme

En konkret pilot er udviklet sammen med en produktionsleverandør på baggrund af en identificeret lønforskel.

Første økonomiske bidrag er planlagt til 2027. Effekten skal herefter måles kvartalsvist.

Effekt af levelønspilot

Dokumentation for at bidrag når medarbejderne

Måles fra første udbetaling i 2027.

Lønregistrering, anonymiserede lønsedler og lønudvikling skal bruges til at verificere effekten.

Leverandørstøtte

Konkrete udviklingsaktiviteter med leverandører

I 2026 har vi blandt andet støttet en leverandør i forbindelse med audit og udviklet levelønspiloten sammen med en anden produktionspartner.

Erfaringerne skal bruges til at strukturere leverandørstøtten yderligere.

Indkøbspraksis

Andel ordrer gennemført på baggrund af forecast

Nyt målepunkt.

Baseline etableres fra 2027.

Remedy

Antal konkrete sager med behov for remedy

Ingen konkrete remedy-sager identificeret i perioden.

Eventuelle fremtidige sager registreres og følges systematisk.

Klagemekanismer og medarbejdernes stemme

En central del af vores due diligence er, at arbejdstagere hos vores leverandører har mulighed for at rejse problemer og bekymringer.

Vi følger derfor, om vores Tier 1-produktionsleverandører har:

  • en anonym klagemekanisme
  • adgang til medarbejderrepræsentation
  • mulighed for at rapportere problemer uden frygt for repressalier.

Vi indsamler samtidig antallet af klager, som leverandørerne registrerer gennem deres egne systemer.

Antallet af klager kan ikke i sig selv bruges som mål for gode eller dårlige arbejdsforhold. En høj rapportering kan også være et tegn på, at medarbejderne kender mekanismen og har tillid til, at den kan bruges.

Derfor forbedrer vi fra 2027 vores rapportering.

Leverandørerne skal fremover ikke alene rapportere antallet af klager, men også hvilke kategorier de vedrører. Det skal gøre det muligt at identificere tilbagevendende problemstillinger, eksempelvis inden for løn, arbejdstid, arbejdsmiljø, diskrimination eller andre arbejdsforhold.

Målet er at gøre medarbejdernes input mere anvendelige i vores due diligence og skabe grundlag for mere målrettet dialog med leverandørerne.

Audits og korrigerende handlinger

Sociale audits og certificeringer er en vigtig del af vores leverandørstyring, men vi betragter ikke gennemførelsen af en audit som et mål i sig selv.

Når en audit identificerer mangler, gennemgår vi resultaterne og følger op på de korrigerende handlinger sammen med leverandøren.

I 2026 blev opfølgningen efter audits hos to Tier 1-produktionsleverandører afsluttet, mens opfølgningen hos en tredje fortsat er åben.

Vi har samtidig ydet konkret støtte til en leverandør i forbindelse med deres auditproces.

Vores mål er gradvist at bevæge os fra alene at måle, om audits bliver gennemført, til i højere grad at måle:

  • om identificerede problemer bliver korrigeret
  • hvor hurtigt korrigerende handlinger bliver gennemført
  • om problemerne gentager sig ved senere audits.

Det skal give os et bedre billede af den faktiske effekt af vores opfølgning.

Fra analyse til handling på leveløn

Leveløn er et af vores prioriterede menneskerettighedsområder.

På baggrund af løndata fra en produktionsleverandør i Kina identificerede vi i 2026 en væsentlig forskel mellem den faktisk udbetalte løn og en relevant reference for leveløn.

På den baggrund udviklede vi sammen med leverandøren et Living Wage Pilot Programme.

Programmet skal blandt andet undersøge, om Nybo kan:

  • bidrage økonomisk til at reducere lønforskellen
  • dokumentere at bidraget faktisk når de tiltænkte medarbejdere
  • verificere udbetalingen gennem payroll-data og anonymiserede lønsedler
  • sikre at bidraget ikke modregnes i eksisterende løn, bonusser eller tillæg
  • udvikle en model, der på sigt kan anvendes hos flere produktionsleverandører.

Første økonomiske bidrag er planlagt til første kvartal 2027.

Herefter gennemføres kvartalsvise reviews, hvor vi blandt andet følger:

  • om bidraget er udbetalt
  • om det kan dokumenteres på medarbejderniveau
  • udviklingen i løn
  • eventuelle afvigelser
  • erfaringer fra implementeringen
  • behov for justeringer.

Det gør det muligt at gå fra at måle, om en pilot er startet, til at måle, om indsatsen faktisk forbedrer lønforholdene for medarbejderne.

Leverandørstøtte

Når vi identificerer udfordringer hos leverandører, forsøger vi så vidt muligt at arbejde med forbedringer frem for alene at stille nye krav.

I 2026 har dette blandt andet omfattet:

  • støtte til en leverandør i forbindelse med deres auditproces
  • udvikling af Living Wage Pilot Programme sammen med en produktionspartner
  • løbende dialog om dokumentationskrav og implementering.

Vi bruger erfaringerne fra disse aktiviteter til at forbedre vores tilgang til leverandørstøtte.

Fremadrettet ønsker vi i højere grad at kunne måle både antallet af gennemførte støtteaktiviteter og hvilke konkrete forbedringer de fører til.

Ansvarlige indkøbspraksisser

Vores egne indkøbs- og planlægningsprocesser kan påvirke arbejdsforholdene hos leverandørerne.

Dårlig planlægning og sene ændringer kan eksempelvis skabe unødigt produktionspres og øge risikoen for overarbejde.

Derfor har vi analyseret vores egne indkøbspraksisser og identificeret behov for bedre data.

Fra 2027 vil vi måle andelen af ordrer, der bliver gennemført på baggrund af et forecast.

Denne KPI skal hjælpe os med at forstå, om bedre planlægning fører til mere stabile produktionsforløb og reducerer behovet for sene ændringer.

2027 bliver første år med en systematisk baseline for denne måling.

Miljømæssige forbedringer

Vi følger også effekten af vores miljøindsatser.

Her har vi et længere datagrundlag end på flere af de sociale områder. Vi måler derfor blandt andet vores samlede CO2e-udledning og CO2e-intensitet årligt.

I 2025 var Nybo Workwears samlede klimaaftryk 3.536 ton CO2e.

Vi bruger samtidig miljødata fra leverandørerne, herunder blandt andet energi, CO2e, vandforbrug, affald og miljøledelse, i vores risikoanalyse og leverandørdialog.

Formålet er ikke alene at indsamle data, men at bruge udviklingen i data til at identificere, hvor nye forebyggende og reducerende tiltag bør prioriteres.

Remedy

Hvis Nybo identificerer en negativ påvirkning, som vi har forårsaget eller bidraget til, skal den håndteres gennem relevante korrigerende handlinger og, hvor nødvendigt, remedy.

I den rapporterede periode har vi ikke identificeret konkrete sager, hvor Nybo har været forpligtet til at gennemføre remedy.

Området monitoreres dog løbende gennem blandt andet:

  • audits
  • leverandørdialog
  • klagemekanismer
  • Nybos whistleblowerkanal
  • vores årlige risikoanalyse.

Hvis en konkret sag opstår, skal både handlingen og resultatet dokumenteres.

Fra aktivitet til effekt

Vores arbejde med due diligence udvikler sig løbende.

Vi ønsker ikke alene at kunne svare på:

Har vi gennemført indsatsen?

Vi ønsker også at kunne svare på:

Har indsatsen forbedret forholdene?

Derfor arbejder vi løbende med at styrke vores KPI’er og vores datagrundlag.

De vigtigste udviklingsområder for 2027 er:

  • kategorisering og analyse af medarbejderklager
  • effektmåling af Living Wage Pilot Programme
  • mere systematisk måling af corrective actions efter audits
  • måling af indkøbspraksis gennem forecast-data
  • videreudvikling af KPI’er for leverandørstøtte.

På den måde bruger vi resultaterne fra vores due diligence til løbende at justere vores indsatser og fokusere på de områder, hvor vi vurderer, at vi kan skabe den største forbedring.