En effektiv klagemekanisme giver medarbejdere og andre berørte personer mulighed for at gøre opmærksom på problemer og bekymringer på en sikker måde. Det kan være forhold vedrørende arbejdsmiljø, løn, arbejdstid, diskrimination, chikane eller andre sociale, miljømæssige eller etiske forhold.

Hos Nybo Workwear ser vi klagemekanismer som en vigtig del af vores arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd. De kan både hjælpe med at identificere konkrete problemer og give os ny viden om risici i vores værdikæde.

Klagemuligheder hos vores leverandører

Vi forventer, at vores produktionsleverandører har en klagemekanisme, som medarbejderne kan benytte fortroligt og uden frygt for repressalier.

Den konkrete løsning varierer fra fabrik til fabrik. Blandt de mekanismer, vores leverandører anvender, er blandt andet anonyme klagebokse, digitale løsninger, medarbejderrepræsentanter, HR- eller compliancefunktioner og lokale klageudvalg. Vores leverandørdata viser samtidig, at flere fabrikker kombinerer flere forskellige kanaler for at gøre det lettere for medarbejderne at komme til orde.

Nybo følger årligt op på, om leverandørerne har en klagemekanisme, og hvor mange klager der er registreret. Informationen indgår sammen med blandt andet auditresultater og vores løbende dialog med leverandørerne i vurderingen af sociale forhold og risici i værdikæden.

Mulighed for at kontakte Nybo direkte

Medarbejdere hos vores leverandører og andre berørte interessenter kan også benytte Nybo Workwears egen whistleblowerordning som en alternativ kanal.

Ordningen giver mulighed for at henvende sig direkte til Nybo, hvis en person ikke ønsker eller ikke har mulighed for at benytte den lokale klagemekanisme.

Nybo Workwear modtog ingen klager gennem denne kanal i hverken 2025 eller 2026.

Nybo Workwear A/S Whistleblower System | Home

Hvor mange klager er blevet registreret?

På baggrund af de oplysninger, som vores leverandører har indberettet, har vi følgende data:

Tallene skal læses med en vigtig begrænsning. I 2024 havde vi oplysninger om antal klager fra 18 leverandører, mens vi i 2025 havde oplysninger fra 22 leverandører. Udviklingen fra 34 til 42 klager kan derfor ikke i sig selv bruges som udtryk for, at forholdene er blevet bedre eller dårligere.

At en klagemekanisme bliver brugt, er heller ikke nødvendigvis et negativt tegn. Tværtimod kan registrerede klager være et udtryk for, at medarbejderne kender mekanismen og har tillid til, at de kan bruge den.

Tilsvarende er nul registrerede klager ikke i sig selv dokumentation for, at der ikke findes problemer. En klagemekanisme har kun værdi, hvis medarbejderne kender den, kan få adgang til den og oplever, at det er sikkert at benytte den.

Hvad ved vi om klagerne?

Vores nuværende datagrundlag har en væsentlig begrænsning.

For 2024 og 2025 har vi indsamlet oplysninger om antallet af klager, men vi har ikke systematisk indsamlet oplysninger om:

• hvilke emner klagerne vedrørte,
• hvordan klagerne blev undersøgt,
• hvilke korrigerende handlinger der blev gennemført,
• eller hvordan det blev vurderet, om problemet var blevet løst.

Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt rapportere ansvarligt om fordelingen af klager på emner eller om de konkrete afhjælpende tiltag hos leverandørerne.

Det har vi lært

Arbejdet med klagemekanismer har vist os, at det ikke er tilstrækkeligt alene at vide, om en mekanisme findes, eller hvor mange klager der er modtaget.

For at kunne vurdere om mekanismerne reelt fungerer, har vi også brug for viden om klagernes karakter, hvordan de bliver behandlet, hvilke korrigerende handlinger de fører til, og om problemerne efterfølgende bliver løst.

Samtidig har vi lært, at fravær af klager ikke nødvendigvis er det samme som fravær af problemer. Derfor skal vores opfølgning i højere grad fokusere på både adgang, anvendelse og behandling af klager.

Næste skridt

Vi har derfor sat et mål om at forbedre vores dataindsamling om klagemekanismer.

Fra næste årlige leverandøropfølgning vil vi udvikle en mere struktureret rapportering, så vi fremover kan indsamle aggregerede oplysninger om blandt andet:

• antal klager,
• overordnede emner,
• hvordan klagerne er blevet håndteret,
• relevante korrigerende handlinger,
• og opfølgning på, om handlingerne har løst problemet.

Målet er ikke blot at få flere data, men at bruge klager og feedback som en kilde til læring og løbende forbedring af vores arbejde med menneskerettigheder og ansvarlige arbejdsforhold i værdikæden.