En lovbestemt mindsteløn er ikke nødvendigvis det samme som en løn, man kan leve af. Derfor arbejder Nybo Workwear med leveløn – living wage – som en del af vores menneskerettighedsarbejde i leverandørkæden.

En leveløn er den løn, en medarbejder bør modtage for en normal arbejdsuge for at kunne sikre en anstændig levestandard for sig selv og sin familie. Den skal blandt andet kunne dække mad, bolig, sundhed, uddannelse, transport, tøj og mulighed for at håndtere uforudsete udgifter. Overarbejde skal ikke være nødvendigt for at nå dette lønniveau.

Vi ved samtidig, at leveløn ikke er et problem, der kan løses med ét krav eller én betaling. Lønniveauer påvirkes blandt andet af lokale forhold, virksomhedens lønstruktur, kundernes indkøbspraksis og den enkelte kundes indflydelse hos leverandøren. Derfor arbejder vi gradvist, risikobaseret og i tæt dialog med vores leverandører.

Vores strategi

Vores langsigtede mål er, at alle omfattede produktionsleverandører senest i 2050 skal kunne dokumentere, at relevante medarbejdere modtager mindst en leveløn.

Vejen dertil er opdelt i flere faser. I perioden 2026–2028 er vores primære fokus at etablere et robust system, forbedre vores løndata, gennemføre vores første pilotprojekt og udvikle en model, som senere kan anvendes hos flere leverandører. Herefter er målet gradvist at udvide de metoder, der viser sig at fungere.

Vores tilgang bygger på fem grundprincipper:

• Vi prioriterer indsatsen ud fra risiko og størrelsen af de identificerede udfordringer.
• Vi arbejder i dialog med leverandørerne frem for alene at stille krav.
• Vi ønsker dokumentation for, at tiltag faktisk giver en ekstra fordel for medarbejderne.
• Vi ser leveløn som et fælles ansvar, hvor både leverandører, Nybo og andre kunder kan have en rolle.
• Vi bruger erfaringerne fra arbejdet til løbende at forbedre vores metode.

Vi har samlet arbejdet i et Living Wage Management System, der forbinder risikoanalyse, leverandørdialog, pilotprojekter, dokumentation, monitorering og evaluering i én tilbagevendende proces.

Sådan måler vi løngabet

Det første skridt er at forstå forskellen mellem den løn, der faktisk betales, og den løn, der vurderes nødvendig for en anstændig levestandard.

Derfor gennemfører vi mindst årligt en wage gap analysis for vores aktive produktionsleverandører. Her sammenholder vi den rapporterede ordinære løn med en relevant referenceværdi for leveløn.

Vi anvender anerkendte referenceværdier, primært fra Anker Research Institute, som udarbejder land- og regionsspecifikke living wage-benchmarks. Vores nuværende analyse omfatter blandt andet referenceværdier for Indien, Kina, Laos og Tunesien.

Analysen viser, at der fortsat er løngab hos flere af vores produktionsleverandører, og at størrelsen varierer betydeligt mellem lande og produktionssteder.

Vi offentliggør ikke individuelle leverandørers lønoplysninger. Dataene bruges i stedet til at vurdere, hvor risikoen er størst, hvor datakvaliteten skal forbedres, og hvor en konkret indsats kan have størst effekt.

Et løngab vurderes heller ikke isoleret. Vi ser blandt andet på:

• størrelsen og kvaliteten af de tilgængelige løndata,
• antallet af medarbejdere, der potentielt er berørt,
• forholdene i produktionslandet,
• leverandørens mulighed og vilje til at samarbejde,
• vores egen indflydelse gennem det kommercielle forhold,
• og hvilke tiltag der realistisk kan skabe forbedringer.
  
  

Sådan arbejder vi i praksis

Vores levelønsarbejde følger en tilbagevendende proces.

Først indsamler og vurderer vi løndata. Derefter prioriterer vi de leverandører, hvor risikoen eller løngabet kræver særlig opmærksomhed. Leveløn bliver herefter en del af dialogen med leverandøren, hvor vi blandt andet drøfter lønstruktur, bonusser og tillæg, udviklingen i lønniveauet og mulighederne for konkrete forbedringer.

Hvis dialog alene ikke vurderes at kunne skabe tilstrækkelig fremdrift, kan vi etablere et pilotprojekt med konkrete mål, dokumentationskrav og løbende opfølgning.

Når Nybo yder et økonomisk levelønsbidrag, skal det være et ekstra bidrag til medarbejderen. Det må ikke erstatte almindelig løn, lovpligtige lønstigninger, bonusser eller eksisterende tillæg. Vi stiller derfor krav om dokumentation, så vi kan følge pengene og kontrollere, at medarbejderne faktisk får den tilsigtede fordel.

Vi følger implementeringen gennem blandt andet anonymiserede løndata, payroll summaries, dokumentation for lønudvikling og erklæringer fra fabrikkens ledelse. Pilotprojekter skal desuden evalueres, så erfaringerne kan bruges i fremtidige projekter.

Vores første pilotprojekt

I 2026 har vi igangsat vores første konkrete levelønspilot sammen med en mangeårig samarbejdspartner og en produktionsfabrik i Kina.

Formålet er ikke alene at overføre et økonomisk bidrag. Vi vil teste, om vi kan etablere en model, der er:

• praktisk for fabrikken at administrere,
• sporbar fra Nybo til medarbejderne,
• dokumenterbar,
• og egnet til senere at blive anvendt hos andre leverandører.

Piloten er forberedt i 2026, og det første bidrag er planlagt til første kvartal 2027, forudsat at de nødvendige administrative og tekniske processer er på plads.

Den planlagte model starter med et bidrag fra Nybo på 1 % af den almindelige grundløn i 2027 og op til 2 % fra 2028. På længere sigt er ambitionen at få andre kunder og fabrikken selv til også at bidrage, så effekten kan blive større end den, Nybo kan skabe alene.

Lige nu undersøger vores samarbejdspartner sammen med fabrikken, om det teknisk er muligt at vise levelønsbidraget som en selvstændig post på medarbejdernes lønsedler. Det er vigtigt, fordi vi ønsker at kunne dokumentere, at bidraget er ekstra og ikke blot bliver indarbejdet i andre dele af lønnen.

Når piloten går i drift, vil den blive fulgt kvartalsvist med fokus på udbetaling, dokumentation, lønudvikling, eventuelle afvigelser og læring. Den samlede pilot evalueres ved udgangen af 2027.

Det har vi lært indtil nu

En af vores vigtigste læringer er, at arbejdet med leveløn er mere komplekst end blot at beregne forskellen mellem den aktuelle løn og en referenceværdi.

Hvis vi ønsker at bidrage økonomisk, skal vi også kunne dokumentere, at bidraget:

• når de medarbejdere, det er tiltænkt,
• er et reelt tillæg til deres almindelige løn,
• ikke modsvares af lavere bonusser eller andre løndele,
• og kan administreres på en måde, som fungerer i fabrikkens eksisterende lønsystem.

Det er baggrunden for, at vi har udviklet et mere struktureret dokumentations- og monitoreringssystem omkring vores første pilot.

Vi har også lært, at datakvalitet er afgørende. Grundløn, bonusser, tillæg, arbejdsgiveromkostninger og overarbejde kan være opgjort forskelligt fra land til land og fra leverandør til leverandør. Hvis data ikke er sammenlignelige, kan et beregnet løngab give et misvisende billede. Derfor arbejder vi på at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af vores løndata.

En anden udfordring er vores egen størrelse og indflydelse. Hos en leverandør med et betydeligt løngab kan et bidrag fra Nybo alene ikke lukke forskellen. Derfor ser vi vores eget bidrag som én del af løsningen og ønsker over tid at engagere både leverandøren og andre kunder i arbejdet.

Leveløn hænger også sammen med vores indkøbspraksis

Vi kan ikke arbejde troværdigt med leveløn uden også at se på vores egen måde at købe ind på.

Prisforhandlinger, forecasting, ændringer i ordrer, leveringstider og dialogen med leverandørerne kan påvirke deres mulighed for at planlægge produktionen og forbedre løn- og arbejdsforhold.

Derfor kobler vi vores levelønsarbejde med vores arbejde med ansvarlige indkøbspraksisser. Resultaterne fra vores analyse af indkøbspraksis bruges blandt andet til at vurdere, hvor vi selv kan forbedre vores processer og skabe bedre rammer for langsigtede forbedringer hos leverandørerne.

Næste skridt

I den kommende periode er vores vigtigste opgave at få den første pilot fra plan til praktisk implementering.

I 2026–2028 fokuserer vi på at:

• forbedre og standardisere løndata fra vores produktionsleverandører,
• gennemføre den første pilot og dokumentere effekten,
• evaluere, hvad der fungerer, og hvad der skal ændres,
• forbedre vores egne indkøbspraksisser,
• og udvikle en model, der kan anvendes hos flere leverandører.

Fra 2029–2035 er ambitionen gradvist at udvide de metoder, der har vist sig effektive, til flere prioriterede leverandører og i højere grad involvere leverandører og andre kunder i fælles løsninger.

På længere sigt vil vi fortsætte med at skalere og forbedre arbejdet frem mod vores mål om, at alle omfattede produktionsleverandører senest i 2050 kan dokumentere betaling af mindst en leveløn.

Vi forventer ikke, at vejen dertil bliver lineær. Referenceværdier ændrer sig, lønsystemer er forskellige, og vores mulighed for at påvirke varierer fra leverandør til leverandør. Derfor vil vi fortsat måle, lære og justere vores tilgang på baggrund af dokumenteret erfaring.