Hos Nybo arbejder vi med CO₂e-data, fordi vi ønsker et bedre grundlag for at træffe beslutninger. For os er klimadata ikke kun noget, der skal rapporteres. Det skal også kunne bruges aktivt til at udvikle produkter, prioritere indsatser og skabe transparens over for kunder og samarbejdspartnere.

Derfor har vi valgt en metode, hvor både vores samlede CO₂e-regnskab og vores beregninger på produktniveau bliver opgjort systematisk i Groundley-platformen. Målet er at gøre arbejdet så komplet og anvendeligt som muligt, så data kan bruges i praksis og ikke kun i rapportering.

Vi benytter Groundley, fordi platformen gør det enklere at samle data til både CO₂e-regnskabet og vores PCF-beregninger. Samtidig mener vi, at CO₂e-beregninger skal være så komplette som muligt, hvis de skal kunne bruges som et reelt beslutningsgrundlag.

Sådan beregner vi vores CO₂e-regnskab

Nybos CO₂e-regnskab er baseret på GHG Protocol. Groundleys metode for virksomheders CO₂e-regnskab er tilpasset både GHG Protocol Corporate Accounting and Reporting Standard og GHG Protocol Scope 3 Accounting and Reporting Standard. Standardmetoden omfatter scope 1, scope 2 og udvalgte upstream scope 3-kategorier.

Regnskabsperioden går fra 1. januar til 31. december.

Vi medtager alle regninger i scope 1, 2 og 3. I Groundley bliver regninger behandlet på linjeniveau, hvor hver linje udtrækkes, kategoriseres, tildeles en emissionsfaktor og beregnes individuelt. Platformen kombinerer regningsdata med aktivitetsdata afhængigt af kategori og datagrundlag. Groundleys metode beskriver netop, at regnskabet kan bygges på både aktivitetsdata og regningsdata, og at regninger behandles på linjeniveau som en del af den spend-baserede metode.

For scope 1 og scope 2 samt udvalgte kategorier bruges aktivitetsdata, når der findes fysiske data som forbrug eller mængder. For andre kategorier bruges en spend-baseret metode, hvor udledningen beregnes ud fra økonomisk forbrug og tilhørende emissionsfaktorer. Groundley beskriver denne kombination som den grundlæggende metode i platformen.

Groundley giver besked, hvis der er forskel mellem det, systemet aflæser, og de oplysninger der er registreret i ERP, for eksempel pris, moms eller leverandør. De regninger bliver gennemgået og rettet, hvis det er nødvendigt. Derudover bliver alle regninger over 100.000 kr. kontrolleret særskilt.

Nybo har konkret valgt at udelade medarbejdertransport til arbejde. Groundleys standardmetode kan ellers omfatte employee commuting som scope 3.7, men vi har valgt ikke at medtage den kategori i vores opgørelse.

Groundley anvender som standard operational control som organisatorisk afgrænsning, hvilket betyder, at regnskabet omfatter aktiviteter, energiforbrug og indkøb i de dele af virksomheden, som virksomheden har operationel kontrol over.

Til beregningerne anvendes emissionsfaktorer fra anerkendte databaser. Groundley beskriver blandt andet brug af EXIOBASE, DEFRA, EPA, Klimakompasset, ADEME, OpenCEDA og OpenIO-CA. Emissionsfaktorer vælges med fokus på geografisk relevans, markedsrepræsentative data og konservative antagelser, hvor der er usikkerhed.

Sådan beregner vi CO₂ på produktniveau

Når vi beregner CO₂ på produktniveau, bruger vi Product Carbon Footprint-beregninger, også kaldet PCF.

Groundleys metode for PCF er bygget op som en cradle-to-gate-beregning. Det betyder, at beregningen omfatter udledninger fra råvareudvinding og materialeforarbejdning, komponenter og dele, transport frem til virksomheden samt virksomhedens egen produktion og drift frem til det punkt, hvor produktet forlader fabrikken. Metoden omfatter ikke downstream distribution til kunder, brug, vedligehold eller end-of-life. Resultaterne må derfor ikke læses som cradle-to-grave-beregninger.

Hver PCF-beregning gælder ét færdigt produkt, og resultatet opgøres pr. produktenhed. Groundley beskriver også, at produktresultater ikke bør sammenlignes direkte på tværs af forskellige produkter, medmindre virksomheden selv har vurderet, at sammenligningen er meningsfuld.

Beregningerne bygger først og fremmest på produktdata fra Nybo. Groundleys metode nævner blandt andet bill of materials, materiale- og komponentvægte, materialespecifikationer, leverandør- og landeoplysninger, transportafstande og transportformer samt omsætning og salgsvolumen til allokering. Kun materialer og komponenter med oplyst positiv mængde indgår i beregningen.

Hvor det er muligt, bruger vi leverandørspecifikke data på metervarer. Groundley beskriver, at leverandørspecifikke emissionsfaktorer, PCF’er eller EPD’er foretrækkes frem for generiske sekundære data, når de findes og vurderes som repræsentative.

Hvor der ikke findes produktspecifikke primærdata, anvendes sekundære emissionsfaktorer fra anerkendte databaser. Ved manglende data anvendes antagelser, især for upstream transport, hvor Groundley bruger gennemsnitlige og konservative værdier for transportafstande og transportformer, hvis virksomhedsdata ikke er tilgængelige.

Udledninger fra virksomhedens egen produktion og drift fordeles på produkter ved økonomisk allokering. Groundley beskriver, at produktionsudledninger fordeles efter produktets andel af omsætningen i den seneste 12-måneders periode med fulde emissions- og omsætningsdata, og at resultatet derefter udtrykkes pr. solgt enhed. Det skyldes, at der normalt ikke findes direkte produktspecifikke udledningsdata fra selve produktionen.

Nybo har været med til at godkende emissionsfaktorer og antagelser, men vi har ikke ændret i Groundleys standardopsætning. Der er heller ikke særlige materialer eller produktgrupper, hvor metoden er anderledes.

Hvad vi bruger dataen til

Vi bruger vores CO₂e-regnskab og PCF-data til flere formål.

For det første bruger vi dataen til transparens. PCF-data bliver udgivet på Nybos hjemmeside, så kunder og samarbejdspartnere kan få indsigt i produkternes klimaaftryk.

For det andet bruger vi dataen aktivt i produktudviklingen. Når vi kan se, hvordan et produkts udledning fordeler sig mellem materialer, transport og produktion, bliver det lettere at vurdere, hvor ændringer vil have størst effekt. Groundley leverer netop resultater med opdeling på livscyklusfaser og metadata om datakilder og antagelser.

For det tredje gør dataen det muligt for kunder at sammenligne miljøaftrykket mellem to Nybo-produkter, når de skal træffe et valg.

For det fjerde bruger vi dataen til at prioritere materialer og udviklingsretning. Det kan for eksempel være, når vi ønsker at fremme materialetyper som lyocell frem for bomuld, hvis dataen peger på et lavere klimaaftryk.

Datakvalitet og ansvar

Groundley er den platform, vi bruger til beregningerne, men Nybo har selv ansvar for datakvalitet, vurdering af resultater og den måde, resultaterne bruges eksternt på. Det fremgår også af Groundleys metodebeskrivelser, at platformen er et beregningsværktøj og ikke i sig selv en verifikation, validering eller certificering af resultaterne. Ansvar for datagrundlag, fortolkning og ekstern anvendelse ligger hos virksomheden.

For os er det vigtigt, at metoden både er fagligt solid og praktisk anvendelig. Data skal kunne bruges til at forstå vores aftryk bedre og til at skabe fremdrift i arbejdet med at forbedre produkter og processer.

Næste skridt

Vi ser ikke CO₂e-beregninger som et færdigt resultat. Vi ser dem som et værktøj, der gør os bedre i stand til at arbejde målrettet med ansvarlighed.

Jo bedre vores data bliver, desto bedre bliver også vores beslutningsgrundlag. Derfor arbejder vi løbende med at styrke kvaliteten i både vores CO₂e-regnskab og vores beregninger på produktniveau, så de kan bruges aktivt i dialogen med kunder, i udviklingen af nye produkter og i den videre prioritering af vores indsats.